DM udtagelse i Patruljeklasse

Søndag den 2. september var der DM udtagelse i Patruljeklassen. Konkurrencen blev afviklet i Viborg.

 

Der var i alt 9 hunde til start, her i blandt Michael Thygesen med Fanni og Thorkild Schnell med Gaiko. Begge gjorde det rigtig flot.

 

Thorkild og Gaiko sluttede som nummer 4 med 210,8 point og en halv oprykning til Kriminalklassen. Da Thorkild og Gaiko i forvejen havde en halv oprykning er de at finde i kriminalklassen fra nytår. Det skal måske tilføjes, at de faktisk ikke havde mistet point inden dagens sidste øvelser – lydighed og stop. Resultatet rakte desværre ikke til deltagelse ved årets DM.

 

Michael og Fanni sluttede som nummer 2 med 223,8 point og oprykning til Kriminalklassen. Resultatet er faktisk så godt, at Michael og Fanni har kvalificeret sig til årets DM med 4. bedste resultat i sektion 2.

 

Stort tillykke med de flotte resultater og oprykninger – det bliver spændende at følge Michael og Fanni til Danmarksmesterskaberne

 

Se alle resultater her