Referat fra ordinær generalforsamling tirsdag d. 9.
februar 2010.
Dagsorden:
Pkt. -a
Valg af dirigent.
Pkt. -b
Formanden aflægger
beretning.
Pkt. -c
Kassereren
forelægger det reviderede regnskab til godkendelse.
Pkt. -d
Indkomne forslag (skal
være formanden senest i hænde d. 20. januar 2009)
Pkt. - e
Fastsættelse af
kontingent.
Pkt. -f
Valg af formand ( Torben Støvring modtager genvalg)
Pkt. -g
Valg af
bestyrelsesmedlem (Christian Lund modtager genvalg)
Pkt. -h
Valg af 1. og 2.
suppleant.
Pkt. -i
Valg af
revisorsuppleant.
Pkt. -j
Valg af
lokalforeningsudvalg
Pkt. -k
Evt.
Næstformand
Christian Lund indledte generalforsamlingen med at beklage at formand Torben Støvring
grundet arbejde var forhindret i at deltage i generalforsamlingen. Som
bestyrelsens næstformand ville han derfor tage over.
Ad pkt. -a
Niels Jørgen
Pedersen blev valgt som dirigent og kunne konstatere generalforsamlingen for
lovligt indvarslet.
Der var 24 fremmødte
medlemmer.
Dagsordenen blev
gennemgået.
Jens Henrik
Haagensen fremviste fuldmagt fra Tina Faldt til at stemme på hendes vegne.
Ligeledes kunne Gitte Aagaard fremvise fuldmagt fra Torben Støvring til at
stemme på hans vegne.
Thorkild Schnell og
Marianne Johnsen blev valgt som stemmetællere.
Ad pkt. –b
Christian Lund
fremlagde den af Torben Støvring skrevne formandsberetning. (se vedlagte bilag).
Beretningen blev
enstemmigt godkendt.
Undervejs i
beretningen fik den afgående formand Thorkild overrakt rødvin som tak for hans
store arbejdsindsats. Grethe Schnell fik en buket blomster som tak for lån af
hendes mand.
Endvidere blev der
supplerende til beretningen uddelt pokaler.
Grenå
Politihundeforenings Vandrepokal blev uddelt. Denne gives til et medlem, der
har udvist et særligt initiativ til fordel for Randers PH eller som i det
forgangne år har gjort sig særlig positivt bemærket. Katrine Rehn fik denne
pokal grundet hendes særdeles flotte kåring og fordi hun ligesom den grimme
ælling har været meget igennem. Hun har haft to hunde, hun måtte få aflivet og
haft nedtur i Grenå konkurrencen. Hun har trods dette holdt flaget oppe og
holdt fokus på at træne hund.
Ligeledes blev Neros
Pokal uddelt. Denne går til et medlem som i det forgangne år skønnes at have
ydet en ekstra ordinær indsats. Denne
gik til Thorkild Schnell, idet han har ydet et kæmpe arbejde for foreningen.
Han har siddet i bestyrelsen i en årrække og har arbejdet meget i husudvalget.
Dertil kommer hans virke i det nye træningsudvalg med dertilhørende instruktørfunktion på
hvalpe og lydighedsholdet. Pokalen skal også ses som en lille opmuntring i
forbindelser med konkurrencer, hvor han nogle gange kommer i problemer. Han har
helt sikkert den mest arbejdsomme og konditionsstærke hund i foreningen.
Ad pkt. –c
Jens Henrik
Haagensen fremlagde det reviderede regnskab ( se
vedlagte bilag).
Regnskabet blev
godkendt.
Ad Pkt. –d
Der var ingen
indkomne forslag.
Ad pkt. –e
Bestyrelsen foreslog
uforandret kontingent, hvilket enstemmigt blev vedtaget.
Ad pkt. –f
Torben Støvring blev
genvalgt som formand
Ad pkt. –g
Christian Lund blev
genvalgt som bestyrelsesmedlem.
Ad pkt. – h
Tina Faldt havde
skriftligt meddelt, at hun ønskede at opstille som suppleant og blev valgt som 1.
suppleant.
Mona Pedersen og Jan
Løkkegård tilkendegav, at de begge ønskede at opstille som 2. suppleant. Der
blev derfor skriftlig stemmevalg, hvor resultatet blev
følgende:
Mona Pedersen: 12 stemmer
Jan Løkkegård: 12 stemmer
Blanke stemmer: 1
Ugyldige stemmer: 1
Niels Jørgen
Pedersen meddelte, at der grundet det uafgjorte resultat ville blive foretaget
lodtrækning. Mona Pedersen vandt lodtrækningen og blev dermed 2. suppleant
Ad pkt. –i
Nina Gamby blev
genvalgt som revisorsuppleant.
Ad pkt. –j
De 3 lokalforeningsudvalg
blev besat med følgende personer:
Konkurrenceudvalg: Tina Faldt
Jens
Pedersen
Martin
Vollert
Hus –og materieludvalg: Thorkild
Schnell
Leif
Otte
Erik
Sørensen
Torben
Støvring
Fest og
aktivitetsudvalg: Suzanne Pedersen
Helge
Johannesen
Mona
Pedersen
Mariana
Svendsen
Ad pkt. – k
Grethe Schnell gav
udtryk for ønske om, at der bliver opsat hegn langs markskellet over mod
Harders mark. Bestyrelsen tog positivt imod dette og vil arbejde videre med
det.
Torben Støvring blev
udnævnt til vinder af årets konkurrencebarometer. Med æren følger et diplom og
en gave. Idet Torben Støvring jo var fraværende vil han modtage dette senere.
Jens Henrik
Haagensen informerede om at foreningen jo har 75 års jubilæum i år. 23. november 2010
er den officielle data og på denne dag vil der blive afholdt åbent hus. Den 27.
november planlægges der afholdelse af en stor fest for foreningens medlemmer.
Thorkild og Grethe
Schnell arbejder med at lave et jubilæumsskrift og modtager meget gerne interessant
materiale hertil.
Der blev opfordret
til at møde op til områdegeneralforsamlingen den 25. februar, som afholdes på
Politigården i Randers.
Gitte Aagaard
informerede om, at der er planlagt sporrepetitionskursus med Claus Mortensen
den 9. maj.
Henrik Hove-Nielsen
har igen i år tilbud om salg af hundefoder til fordelagtige foreningspriser.
Gyldigt foreningskort kan afhentes ved Gitte Aagaard.
Niels Jørgen
Pedersen informerede om, at hovedbestyrelsen er i gang med en undersøgelse om
de forskellige lokalforeningers adgang til statsskovene. I mange foreninger er
det svært at få adgang. I Randers PH kører det heldigvis meget fint og
problemløst. Vigtigt at alle vedbliver med at opføre sig ordentligt, så vi ikke
render ind i problemer.
Generalforsamlingen
blev herefter afsluttet med, at der blev udbragt et længe leve for Dansk
Politihundeforening.
P.f.v.
Gitte Aagaard.