VEDTÆGTER
FOR DANSK POLITIHUNDEFORENING
§ 1
Foreningens navn er:
DANSK POLITIHUNDEFORENING,
Randers-afdeling. Stiftet den 23. november 1935.
§ 2
Foreningens formål er:
·
At skabe interesse for opdræt og dressur af politihunde og
deres praktiske anvendelse indenfor politiets arbejde og blandt civile
medlemmer.
·
At lade foretage kåringer af civile politihunde og føre en
politistambog efter nærmere af hovedbestyrelsen fastsatte regler.
·
At lade
afholde konkurrencer, der bygger på praktisk politihundearbejde.
·
At søge samarbejde om konkurrencer og politihundearbejde med
lignende foreninger i ind og udland.
·
At skabe
mulighed for, at medlemmerne kan træne deres hunde på dertil egnede pladser.
·
At støtte politihundeførernes faglige interesse evt. i samråd
med politiets organisationer.
§ 3
Medlemskab:
Ethvert medlem, såvel aktiv som passiv,
skal være landsforeningsmedlem i Dansk Politihundeforening, og betale det til
enhver tid gældende kontingent til landsforeningen jfr.
landsforeningsvedtægternes § 3 og § 10.
Som medlemmer kan optages personer, der må
anses for at medvirke til fremme af foreningens arbejde i henhold til § 2.
Anmodning om medlemskab skal videresendes
til Hovedbestyrelsen for Dansk Politihundeforening eventuelt med en udtalelse,
samt ledsaget af gældende kontingent.
Medlemskabet er betinget af, at der på
forlangende fremlægges en straffeattest for lokalafdelingen.
Optagelse kan nægtes, såfremt et af de § 5
nævnte forhold foreligger. I så fald tilbagebetales kontingentet.
Foreningen opdeles i 2 sektioner:
Sektion 1, for politihundeførere der har en af
Rigspolitichefen udstedt træningstilladelse samt tidligere politihundeførere,
såfremt pågældende ikke deltager med hund i officielle konkurrencer.
Sektion 2, for civile hundeførere, herunder civile
hundeførere fra politiet.
Personer, der ønsker at støtte foreningen,
kan optages som passive medlemmer. De modtager foreningens medlemsblad, men er
ikke berettiget til at deltage i nogen form for aktivitet, forenings- eller
hundearbejde, hverken som bestyrelsesmedlem, hundefører eller dommer og har
ikke stemmeret i foreningens anliggender.
Bestyrelsen kan til generalforsamlingen
indstille medlemmer, der har vist politihundesagen særlig interesse, til
udnævnelse som lokale æresmedlemmer. Udnævnelsen kræver enstemmig
generalforsamlingsbeslutning.
Alle medlemmer får tilsendt et medlemsblad
udgivet af Dansk Politihundeforening.
Nye medlemmer samt medlemmer med
bopælsforandring kan efter ønske tilsluttes en lokalafdeling inden for området.
Øvrig overflytning til anden lokalafdeling
kan kun ske ved årsskifte, såfremt der foreligger godkendelse fra de berørte
lokalafdelinger. I tilfælde af uenighed sendes sagen til områdelederen for
mægling, jfr. Landsforeningsvedtægternes § 3.
§ 4
Udmeldelse:
Udmeldelse skal ske skriftligt senest 3
måneder før regnskabets afslutning til lokalafdelingen, der videresender
udmeldelsen til hovedkassereren jfr. Landsforeningsvedtægterne § 3.
§ 5
Eksklusion:
Medlemmer, der forsætligt modarbejder
foreningens formål eller før/efter sin optagelse har gjort sig skyldig i
moralsk forkasteligt forhold eller handlemåde, eller i et sådant forhold, at
hans forbliven i foreningen kan nedsætte dens medlemmer i det almindelige
omdømme, kan idømmes karantæne eller eksklusion af hovedbestyrelsen.
Eksklusionen kan af det pågældende medlem
indankes for repræsentantskabet, hvis afgørelsen er endelig.
Medlemmer, som under foreningsarbejde,
konkurrence, træning m.v. i øvrigt opfører sig på utilbørlig måde til skade for
foreningens trivsel og/eller til gene for de øvrige medlemmer, kan af
lokalafdelingen udelukkes fra alle foreningens arrangementer i indtil 6
måneder. Denne afgørelse kan af det pågældende medlem indankes for
hovedbestyrelsen.
§ 6
Kontingent:
Kontingentet, - som indeholder gældende
kontingent til landsforeningen – fastsættes hvert år af generalforsamlingen,
både for aktive og passive medlemmer.
Ved evt. forhøjelse af kontingent til
landsforeningen, vil denne forhøjelse automatisk forhøje medlemskontingentet i
lokalafdelingen med et tilsvarende beløb ved følgende kontingentopkrævning.
Det årlige kontingent opkræves af
kassereren ved udsendelse af girokort medio
januar til betaling inden 1. februar.
Kontingentrestance ud over 2 måneder til
lokalforeningen medfører fortabelse af medlems retten
jfr. Landsforeningens vedtægter § 10.
Slettede eller udmeldte medlemmer har intet
krav på foreningens midler.
Genoptagelse i foreningen af slettede
medlemmer som følge af kontingentrestance kan kun finde sted mod betaling af
restancen, som dog maximalt kan udgør 1 års kontingent og den genindmeldte
betragtes da som nyt medlem.
§ 7
Regnskab:
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Det reviderede regnskab forelægges hvert år
den ordinære generalforsamling.
Revisoren kan til enhver tid efterse kassebeholdningen
og foreningens regnskabsbøger.
Revisoren skal mindst 1 gang årligt
revidere regnskabet, dog senest 14 dage før afvikling af ordinær
generalforsamling.
Foreningens medlemmer og
bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningen indgåede
forpligtigelser, for hvilke alene foreningen hæfter med den respektive formue.
Foreningens medlemmer har ikke nogen
økonomisk forpligtigelse over for foreningen ud over kontingentforpligtigelsen.
Foreningens medlemmer her ikke krav på
nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
§ 8
Generalforsamlingen:
Generalforsamlingen er foreningens højeste
myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang
årligt senest marts måned.
Bestyrelsen indkalder medlemmerne
skriftligt med mindst 4 ugers varsel, evt. gennem foreningsbladet.
Forslag, der ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger inden
generalforsamlingens afholdelse.
Generalforsamlingens dagsorden skal mindst
indeholde følgende punkter.
1.
Valg af
dirigent
2.
Formanden
aflægger beretning om foreningens arbejde
3.
Kassereren
forelægger det reviderede regnskab til godkendelse (ved godkendelse meddeles
decharge/ansvarsfritagelse)
4.
Indkomne
forslag
5.
Valg
-
Formand og
1 bestyrelsesmedlem som afgår de lige år
-
Valg af
Kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer som afgår de ulige år
-
Valg af
revisor som afgår de lige år.
-
Valg af 2
bestyrelsessuppleanter
-
Valg af 1
revisorsuppleant
6.
Eventuelt
Formand, bestyrelsesmedlemmer samt revisor
vælges for 2 år.
Bestyrelsessuppleanter og
revisorsuppleanter vælges for 1 år.
Ekstraordinær generalforsamling kan
afholdes såfremt bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes såfremt
2/5 af foreningens aktive medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til
formanden med angivelse af de spørgsmål, der ønskes behandlet.
Andre spørgsmål kan ikke behandles på den
ekstraordinære generalforsamling, der indkaldes senest 4 uger efter begæringens
modtagelse og med mindst 2 ugers varsel.
Vedtagelser på generalforsamlingen sker ved
almindeligt stemmeflertal bortset fra de paragraffer der omhandler
”Vedtægtsændringer”, hvortil kræves flertal på 2/3 af de på generalforsamlingen
tilstedeværende stemmer, samt ”Ophævelse af foreningen”, hvortil kræves ¾ af de
på generalforsamlingen tilstedeværende stemmer.
Skriftlig afstemning finder sted, når
mindst 1 aktivt medlem fremsætter ønske herom.
Hvert aktivt medlem kan møde med fuldmagt
for yderligere ét aktivt medlem.
Ethvert mødt aktivt medlem har ret til at
deltage i forhandlingerne. Passive medlemmer må overvære generalforsamlingen,
men har IKKE stemmeret.
§ 9
Foreningens bestyrelse:
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5
medlemmer, deraf 1 formand, 1 næstformand, 1 kasserer og 1 sekretær.
Bestyrelsen vælges af den ordinære
generalforsamling, og afgår med skiftevis 2 medlemmer de lige år og 3 medlemmer
de ulige år.
Formanden vælges særskilt på
generalforsamlingen på lige år.
Kassereren vælges særskilt på
generalforsamlingen på ulige år.
Øvrige bestyrelsesposter fordeles ved
konstitution i bestyrelsen.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når
mindst 3 af dens medlemmer er til stede på indkaldt bestyrelsesmøde.
Udebliver et bestyrelsesmedlem 3 på
hinanden følgende gange fra bestyrelsesmøder uden at melde lovligt forfald,
betragtes vedkommende som udtrådt af bestyrelsen, og suppleanten indkaldes.
Der føres en forhandlingsprotokol over alt
hvad der forhandles om på generalforsamling og bestyrelsesmøder.
Forhandlingsprotokollen kan forlanges oplæst på generalforsamlingen.
Bestyrelsen er ulønnet.
Kassereren er alene ansvarlig for
foreningens økonomi.
Bestyrelsen alene har fuldmagt og ret til
at tegne på foreningens vegne, og fører alle forhandlinger foreningen
vedrørende.
Køb og salg af fast ejendom, herunder
arealer, kan først effektueres efter fremlæggelse og vedtagelse på en
generalforsamling.
§ 10
Lovændringer:
Lovændringer skal vedtages på
generalforsamling med mindst 2/3 af de på generalforsamlingen tilstedeværende
stemmer for at have gyldighed.
Opnås der ikke mindst 2/3 stemmeflertal for
det stillede ændringsforslag, bortfalder dette.
Lovændringer skal godkendes af
Hovedbestyrelsen i Dansk Politihundeforening.
Lovændringer og kontingent til
landsforeningen vedtaget på Dansk Politihundeforenings repræsentantskabsmøde er
gældende, uden først at være vedtaget på en lokalforeningsgeneralforsamling.
§ 11
Foreningens ophævelse:
Forslag til ophævelse af foreningen skal
optages som et særskilt punkt på dagsordenen til en generalforsamling.
Bestemmelse om ophævelse af foreningen kan
kun træffes når mindst ¾ af de på generalforsamlingen tilstedeværende stemmer
for en ophævelse.
Ophæves lokalafdelingen skal dens
eventuelle midler tilfalde Dyrenes Beskyttelse, Danmark.
Herom handlede vedtægter for Dansk Politihundeforening,
Randers – Afdeling.
Er revideret i 5. november 2007 i henhold til Dansk Politihundeforenings
vedtægter af 1. januar 1992.